Kvartfinaler i African Nations Cup
De to første kvartfinaler i Africa Nations Cup. Hvem går videre til semifinalen og holder liv i gulddrømmene?
16 hold er blevet til 8 og dramatikken tager til. Storfavoritterne fra Elfenbenskysten og Ghana er videre, men også værtsnationen Gabon og Ækvatorial Guinea har også har listet sig videre til slutspillet. Så her venter nok masser af spænding i de kommende kampe.
I lørdagens to kampe mødes Zambia – Sudan og Elfenbenskysten – Ækvatorial Guinea. Sudan er holdet, som har leveret de største overraskelser indtil videre i turneringen. De var seedet som det dårligste hold, men kom videre i sidste runde af gruppespillet på bekostning af Angola ved hjælp af en bedre målscore. Holdet spillede uafgjort mod Angola, vandt over Burkina Faso og tabte til Elfenbenskysten.

Zambia vandt den afgørende kamp mod Ækvatorial Guinea og slap dermed for at møde Drogba og co. Den tvivlsomme fornøjelse er i stedet overladt til værtsnationen.
Elfenbenskysten og Gabon var de to eneste hold, som gik igennem gruppespillet med maksimum point. Elfenbenskysten gik også videre med en målscore på 5-0 og har således ikke lukket et mål ind i turneringen. Tror du de kan holde Ækvatorial Guniea fra at score?
Weekendens kvartfinaler:
Zambia – Sudan
Elfenbenskysten – Ækvatorial Guinea
Gabon – Mali
Ghana – Tunesien



